Helvede tur/retur, med et strejf af himmel
Matatu-ulykken
Vores tur til Mt. Kenya startede kl. 8 om morgenen paa hoejskolen. Vi blev hentet af vores safari-pusher Elliud og koert ind til hans kontor i den naertliggende by Nanyuki. Her fik vi udleveret soveposer og andet som vi nu ville leje. For mit vedkommende drejede det sig om en vellugtende afrikansk sovepose til 400 ksh. Per nat. Hvilket svarer til 55 kr. for to naetter.
Derefter skulle vi lige shoppe lidt rundt i byen og koebe diverse chokoladebarer og kiks til turen, samt afvise diverse souvinirsaelgere, som stadig ikke har fattet at vi ikke vil koebe noget hver gang vi er i byen.
Da vi igen satte os ind i den Matatu (minibus i Kenya) som skulle koerer os ud til gaten ved foden af Mt. Kenya begyndte himlen at samle sig over os og moerke skyer drev ind over os. Trist at skulle gaa op ad Mount Kenya i regnvejr. Regnen begyndte at sile ned under koereturen, men heldigvis stoppede den inden vi naaede gaten. Vi kunne aande lettede op. Troede vi, for den sidste del af koereturen foregik op ad bakke paa en ikke-asfalteret vej, der var fuldstaendig mudret! Underlaget svarede altsaa til et glatbanekursus. Matatuen slingrede fra side til side, og foer vi vidste af det stod bilen op ad en jordbunke i groeften. Straks kommer 7 kenyanere loebende og begynder at skubbe bilen fri. Vi spurgte om de havde brug for hjaelp, for vi sad jo stadig i bilen, men nej, guiden lukkede bare doeren og begyndte at hjaelpe de andre.
Foerste dag paa Mt. Kenya.
Det lykkedes endelig at faa Matatuen fri, og vi kom sikkert op til gaten. Her skulle den foerste opstigningen starte. Pga. regnen fra tidligere paa dagen havde regnskoven ved foden af mt. Kenya faaet et drivhus agtig temperatur og 3,5 times gaatur med fuld oppakning skulle vise sig at blive virkelig haard.
Vi skulle den foerste dag gaa 9 km. op til 3300 meters hoejde. Og allerede her kunne jeg maerke en begynde hovedpine placeret i baghovedet: hoejdesyge. Trist paa foerstedagen. Men op kom vi da allesammen en efter en og det var da heller ikke en stejl stigning. Idag var varmen den vaerste fjende.
Anden dagen = 14 km
Jeg vaagenede om morgenen kold, og naesten uden at have lukket et oeje. Hytten, som vi havde sovet i, var fuldstaendig kold og blaesten havde naermest luftet hytten fra dets fundament i loebet af natten. Det skal lige siges at hytten var bygget ca. paa samme maade som det gennemsnitlige redskabsskur i Danmark.
Efter morgenmaden laa nu 14 km. i kuperet taerren foran os. Kongeetapen. Vi fandt hurtigt ud af at selvom temperaturen heroppe var meget koldere end hvad vi var vant til i Afrika, saa var en sweatshirt altsaa for meget toej at have paa. Man fik hurtigt varmen naar man gik.
Undervejs kunne vi fylde vores vandflaske i baekke, der loeb ned fra bjerget. En meget smuk og idyllisk maade at faa vand paa. Indtil man puttede tre draaber rensende chlor i for ikke at faa daarlig mave. Straks lugtede vandet af svoemmehal og ikke det mest tiltraekkende at skulle drikke.
I takt med at vi bevaegede os langsomt op tog min hovedpine til. Det eneste man kunne goere mod hoejdesygen er at drikke en masse vand, og saa selvfoelgelig gaa langsomt opad for at kroppen havde tid til at tilpasse sig hoejden, og saa begyndte ilten selvfoelgeli
g ogsaa at blive tyndere.
Men da vi kom over den vaerste stigning paa dagen og ned i dalen mellem bjergtinderne blev det straks mere interessant: Naturen og sletterne her var simpelthen taget ud af Rohan-riget fra Ringenes Herre. Et helt fantastisk syn.
Efter ca. 7,5 time med rygsaek, hovedpine og utroligt oemme ben naaede vi Camp Shipton i 4200 meters hojde lige ved foden af Mt. Kenyas hoejeste tinde.
Tredje dag: Nej nej nej
Den sidste dag startede kl. 2.45 om natten, hvor vi stod op i baelgravende moerke, fik en kop te og nogle chips. For derefter at ifoere os pandelygter, skiundertoej og regnjakker til de sidste 4 km. til Mt. Kenyas naesthoejeste tinde i 4950 meters hoejde. Stigningen skulle forceres uden tasker, heldigvis. For jeg var helt sikkert faldet bagover med rygsaekken paa og lige lugt ned i helvede. Men op ad gik det, og kl. 6 stod vi paa toppen af Kenya og kunne se solen stod op. For nogle minutter forsvandt min hoejdesyge og konstante brok over at skulle gaa og gaa. For hold kaeft et syn. Man stod og kunne se ned paa skyerne, og det hele saa fuldstaendig uvirkeligt ud! Skyerne lignede oliemalerier og luften var saa tynd at man ikke rigtig kunne fylde lungerne.
Turen ned til Camp Shipton igen virkede overhovedet ikke slem og morgenmaden tilbage paa campen bestood af pandekager, baked beans og aeg. YES!
Efter morgenmaden gik realiteterne igen op for os: Vi skulle nu gaa ca. 30 km. Alt det som vi havde forceret de to foerste dage skulle nu klares inden kl. 17! Det kunne selvfoelgelig kun lade sig goere fordi at vi ikke skulle passe paa hoejdesygen mere. Men hold kaeft en lang gaatur!!
Da vi naede det sted hvor vi havde overnattet den foerste dag var kl. 13.45 og vi var nede ved gaten ca. kl. 16.30.
Halvdelen af vores gruppe paa 14 havde vabler paa foederne, men jeg slap ganske let. Paa trods af at jeg havde gaaet hele turen i de kondisko jeg havde koebt dagen forinden i Nanyuki.
Saa alt i alt var det en pisse ubehagelig tur med hovedpine i tre dage og oemme ben. Men det kick man fik af at staa paa toppen kan ikke beskrives!
Matatu-ulykken
Vores tur til Mt. Kenya startede kl. 8 om morgenen paa hoejskolen. Vi blev hentet af vores safari-pusher Elliud og koert ind til hans kontor i den naertliggende by Nanyuki. Her fik vi udleveret soveposer og andet som vi nu ville leje. For mit vedkommende drejede det sig om en vellugtende afrikansk sovepose til 400 ksh. Per nat. Hvilket svarer til 55 kr. for to naetter.
Derefter skulle vi lige shoppe lidt rundt i byen og koebe diverse chokoladebarer og kiks til turen, samt afvise diverse souvinirsaelgere, som stadig ikke har fattet at vi ikke vil koebe noget hver gang vi er i byen.
Da vi igen satte os ind i den Matatu (minibus i Kenya) som skulle koerer os ud til gaten ved foden af Mt. Kenya begyndte himlen at samle sig over os og moerke skyer drev ind over os. Trist at skulle gaa op ad Mount Kenya i regnvejr. Regnen begyndte at sile ned under koereturen, men heldigvis stoppede den inden vi naaede gaten. Vi kunne aande lettede op. Troede vi, for den sidste del af koereturen foregik op ad bakke paa en ikke-asfalteret vej, der var fuldstaendig mudret! Underlaget svarede altsaa til et glatbanekursus. Matatuen slingrede fra side til side, og foer vi vidste af det stod bilen op ad en jordbunke i groeften. Straks kommer 7 kenyanere loebende og begynder at skubbe bilen fri. Vi spurgte om de havde brug for hjaelp, for vi sad jo stadig i bilen, men nej, guiden lukkede bare doeren og begyndte at hjaelpe de andre.
Foerste dag paa Mt. Kenya.
Det lykkedes endelig at faa Matatuen fri, og vi kom sikkert op til gaten. Her skulle den foerste opstigningen starte. Pga. regnen fra tidligere paa dagen havde regnskoven ved foden af mt. Kenya faaet et drivhus agtig temperatur og 3,5 times gaatur med fuld oppakning skulle vise sig at blive virkelig haard.
Vi skulle den foerste dag gaa 9 km. op til 3300 meters hoejde. Og allerede her kunne jeg maerke en begynde hovedpine placeret i baghovedet: hoejdesyge. Trist paa foerstedagen. Men op kom vi da allesammen en efter en og det var da heller ikke en stejl stigning. Idag var varmen den vaerste fjende.
Anden dagen = 14 km
Jeg vaagenede om morgenen kold, og naesten uden at have lukket et oeje. Hytten, som vi havde sovet i, var fuldstaendig kold og blaesten havde naermest luftet hytten fra dets fundament i loebet af natten. Det skal lige siges at hytten var bygget ca. paa samme maade som det gennemsnitlige redskabsskur i Danmark.
Efter morgenmaden laa nu 14 km. i kuperet taerren foran os. Kongeetapen. Vi fandt hurtigt ud af at selvom temperaturen heroppe var meget koldere end hvad vi var vant til i Afrika, saa var en sweatshirt altsaa for meget toej at have paa. Man fik hurtigt varmen naar man gik.
Undervejs kunne vi fylde vores vandflaske i baekke, der loeb ned fra bjerget. En meget smuk og idyllisk maade at faa vand paa. Indtil man puttede tre draaber rensende chlor i for ikke at faa daarlig mave. Straks lugtede vandet af svoemmehal og ikke det mest tiltraekkende at skulle drikke.
I takt med at vi bevaegede os langsomt op tog min hovedpine til. Det eneste man kunne goere mod hoejdesygen er at drikke en masse vand, og saa selvfoelgelig gaa langsomt opad for at kroppen havde tid til at tilpasse sig hoejden, og saa begyndte ilten selvfoelgeli
g ogsaa at blive tyndere.Men da vi kom over den vaerste stigning paa dagen og ned i dalen mellem bjergtinderne blev det straks mere interessant: Naturen og sletterne her var simpelthen taget ud af Rohan-riget fra Ringenes Herre. Et helt fantastisk syn.
Efter ca. 7,5 time med rygsaek, hovedpine og utroligt oemme ben naaede vi Camp Shipton i 4200 meters hojde lige ved foden af Mt. Kenyas hoejeste tinde.
Tredje dag: Nej nej nej
Den sidste dag startede kl. 2.45 om natten, hvor vi stod op i baelgravende moerke, fik en kop te og nogle chips. For derefter at ifoere os pandelygter, skiundertoej og regnjakker til de sidste 4 km. til Mt. Kenyas naesthoejeste tinde i 4950 meters hoejde. Stigningen skulle forceres uden tasker, heldigvis. For jeg var helt sikkert faldet bagover med rygsaekken paa og lige lugt ned i helvede. Men op ad gik det, og kl. 6 stod vi paa toppen af Kenya og kunne se solen stod op. For nogle minutter forsvandt min hoejdesyge og konstante brok over at skulle gaa og gaa. For hold kaeft et syn. Man stod og kunne se ned paa skyerne, og det hele saa fuldstaendig uvirkeligt ud! Skyerne lignede oliemalerier og luften var saa tynd at man ikke rigtig kunne fylde lungerne.
Turen ned til Camp Shipton igen virkede overhovedet ikke slem og morgenmaden tilbage paa campen bestood af pandekager, baked beans og aeg. YES!
Efter morgenmaden gik realiteterne igen op for os: Vi skulle nu gaa ca. 30 km. Alt det som vi havde forceret de to foerste dage skulle nu klares inden kl. 17! Det kunne selvfoelgelig kun lade sig goere fordi at vi ikke skulle passe paa hoejdesygen mere. Men hold kaeft en lang gaatur!!
Da vi naede det sted hvor vi havde overnattet den foerste dag var kl. 13.45 og vi var nede ved gaten ca. kl. 16.30.
Halvdelen af vores gruppe paa 14 havde vabler paa foederne, men jeg slap ganske let. Paa trods af at jeg havde gaaet hele turen i de kondisko jeg havde koebt dagen forinden i Nanyuki.
Saa alt i alt var det en pisse ubehagelig tur med hovedpine i tre dage og oemme ben. Men det kick man fik af at staa paa toppen kan ikke beskrives!
Fantastisk at høre noget fra dig kære Torso! Lyder godt nok som en udfordrende tur. For fedt at i også kommer til at opleve sådanne ting. Håber at du har taget en masse billeder af Rohan til vores familiefotoaften, når du engang kommer retur :D
SvarSletI det danske sker der ikke så meget at råbe hurra for. Vi har en masse sne og kulde. Alle er pisse sure over at det koldt, at bilen ikke kan starte og at cyklen glider i svinget. Men jeg synes egentlig at det er meget chill :D Det hele går lidt langsommere når landet er dækket af sne. Det fint!
For tiden arbejder jeg, leger med loop, hører musik og drikker vin. Får næppe besteget nogle bjerge for tiden :D Men besteg en rigtig sød tøs ved navn Bille i lørdags :D
Glæder mig til at følge din blog fremover. Alt godt til dig fra DK og Sikonirz!
MjyZZ!
Btw. Them Crooked Vultures på Roskilde!!!